|
Benja på DR2; Mig og mit netværk - Pippi viser vej
DR2 Tema 4. sep. 2007 20:30 En temaaften om kvinder, ledelse og netværk. Danske kvinder netværker som aldrig før. De gør som mændene altid har gjort, men de gør det på deres egen måde. Et af forbillederne er Pippi Langstrømpe. Danske kvinder netværker som aldrig før. De hjælper hinanden frem, som mændene altid har gjort det. Men de gør det på deres egen måde. DR2 Tema viser 4. september kvinder, hvordan andre kvinder netværker – og giver mænd indblik i en ellers lukket verden. Blandt de medvirkende er Benja Stig Fagerland, der skabte Female Future i Norge og som med Peter Horn senere på året er højaktuel med ny bog om kvinders vej til succes. |
|
|
Løft hesten, Pippi Et af forbillederne er Pippi Langstrømpe. Vil man som kvinde til tops i erhvervslivet, må man sætte sin egen dagsorden – og holde fast. Præcis som Pippi gør det, siger en dansk kvinde, som har været med til at bane sine medsøstres vej til chefkontorer i norske virksomheder. Og der er nok at tage fat på. Blandt EU-landene ligger Danmark i bunden, når det gælder kvinder i lederstillinger. Kun Cypern og Malta har færre topledere af hunkøn. Danske Benja Stig Fagerland har i Norge gennemført projektet Female Future for den norske arbejdsgiverorganisation NHO. Og opnået et resultat, som har givet genlyd verden over. Andelen af bestyrelsesmedlemmer i de medvirkende virksomheder steg fra 6.3 til 21.3 procent. Benja Stig Fagerland læser Pippi Langstrømpe for sine to piger og fortæller, hvorfor hun altid har brugt Pippi som rollemodel, om kvinde-power og om at turde gøre det anderledes. Benja Stig Fagerland er med Peter Horn inden for de næste par måneder højaktuel med en ny bog om kvinders vej til succes. De har tidligere sparret om ideer og aktiviteter til at fremme kvinder i ledelser og bestyrelser og har nu fundet sammen om en ny og meget overraskende bog, der i Danmark udgives på Schultz Forlag. DR2 temaet 'Mig og mit netværk' er tilrettelagt af Karen Gahrn. programmet sendes 4. september kl. 20.30. --- |
|

